Frederik Johansen
Frederik Johansen
💻 IT konsulent 📍 Bor i Aarhus 👨🎓 Uddannet datalog ved Aarhus Universitet
Jeg har lanceret denne hjemmeside, for at give mig selv en platform til at samle og dele indhold jeg finder interessant og/eller relevant. I første omgang omfatter dette listen af bøger på min bogreol, men på sigt forventer jeg at tilføje flere sider. Idet jeg ikke forventer at udgive artikler ofte er en blog ikke det rette format. Jeg søgte noget simplere, hvilket er resulteret i en statisk hjemmeside, men med et (hvis du spørger mig) rimelig smart script, der gør det muligt lynhurtigt at bygge og publicere nye sider i markdown.
Hjemmesiden er bygget med to væsentlige kriterier for øje
- Cut the crap: Det er nemt at overkomplicere opgaver og/eller tendere mod en overengineered løsning på et simpelt problem. Jeg har forsøgt at skære løsningen ind til benet, så det passer til mit behov; en simpel hjemmeside med statiske sider, hvor jeg let og hurtigt kan tilføje nyt indhold. Hjemmesiden er baseret på Vitalik Buterins super simple blog publiceringsløsning, som er tilgængelig her. Jeg har tilpasset løsningen, så der i stedet for blog artikler genereres simple statiske sider og en simpel navigation mellem hver side. Grundlæggende er hjemmesiden bygget i plain HTML, der genereres igennem et simpelt Python script. Scriptet bruger pandoc til at transformere markdown filer til html filer, som indsættes i en skabelon, der giver det endelige slutresultat du ser på siden. Der er altså hverken brugt JQuery, React, Next.js, Django, (nævn selv flere smarte libraries og frameworks), som jeg med ret stor sikkerhed i stemmen tør sige havde været overkill til opgaven.
- Fleksibilitet: I den anden ende af overengineering spektret finder vi løsninger, som er så rigide, at det er en stor udfordring at foretage ændringer og/eller tilføje nyt indhold. Da jeg på sigt forventer at udgive flere sider har jeg brug for fleksibiliteten til nemt at lave nyt indhold, som ikke nødvendigvis er ren tekst (men også formatterede lister, tabeller, billeder og symboler). Idet løsningen transformerer markdown filer til HTML og præsenterer det i et format der tilnærmelsesvist ligner README siderne vi kender fra Github er jeg på hjemmebane.
Fordelen ved denne tilgang er, at jeg på meget kort tid (cirka 3 dage) er gået fra idé til lanceret hjemmeside.